HVEM ER JEG !
Min interesse for IT startede hos ISOVER i Vamdrup i midten af 80’erne. Her fik jeg en uddannelse som IT-procestekniker. På dette tidspunkt var ISOVER verdens mest moderne isoleringsfabrik, hvor alt var computerstyret.
En IT-glød var tændt, så jeg startede også med at lave basisprogrammering på en Commodore 64. Her lavede jeg bl.a. programmer til fakturabehandling og udregninger til produktionsstyring (til LM Glasfiber og et par lokale vindueproducenter).
Lige siden dengang, har jeg været IT-entreprenør ind til benet. Jeg etablerede den første af flere IT-virksomheder i 1985 og har i disse bl.a. beskæftiget mig med salg af ERP-systemer, systemudvikling, first-mover på import af bærbare computere, udvikling af Magento E-commerce shop systemer, udvikling af Magento moduler, integration af ERP-systemer til Magento webshops, hjemmesideudvikling i WordPress CMS og udvikling af AKENEO PIM platforme.
Som person er jeg idérig og initiativrig. Med mange års iværksætteri på bagen, har jeg stor erfaring i, at lede store og små IT-projekter. Det kræver både situationsfornemmelse og evne til at samarbejde på forskellige niveauer.
IT-projekter forløber sjældent uden diverse justeringer undervejs. Her kan jeg bidrage med et procesorienteret og omstillingsparat mindset således, at vi sammen når i mål med projektet på en tilfredsstillende måde.
Jeg har et kæmpe netværk i både ind- og udland, så jeg har mulighed for, at bringe eksterne eksperter i spil, hvis der bliver behov for det.
Kontakt mig, hvis I har behov for én, der kan sikre fremdrift i komplekse IT-projekter og kan imødekomme forskellige behov for digital udvikling.
